Bavnehøj Lejrskole

 
 
 
Boserup lejrskole har i årtier fungeret som en oase og et åndehul for Bavnehøj Skoles elever. Elever, som i    deres daglige færden ikke bevæger sig nær skov og strand, men derimod midt i byens pulserende liv.
 
Boserup lejrskole skal fortsat være en sådan oase, og de årlige ture skal fortsat danne rammen om nye relationer og sociale  begivenheder, som understøtterklassernes trivsel.
Men Boserup skal også med sin unikke beliggenhed danne rammen om spændende faglige forløb, som kan understøtte og videreudvikle  elevernes læring.
 
Vi har rig mulighed for at benytte lokalområdets mange resurser. Skov, strand, klinten ved Skevig, det nyåbnede naturcenter (nabo),  sundhedssporet og ikke mindst Roskilde by med både domkirken og Vikingeskibsmuseet.
 
For at udnytte disse resurser bedst muligt, er vi i gang med at udarbejde emnekasser til brug for skolens elever i forskellige fag og  fagområder. Disse kasser skal fungere som basis-kit til de faglige aktiviteter, der sættes i gang, og sørge for, at turene til Boserup  åbner op for nye og spændende oplevelser.
 
Fremtidens ture til Boserup skal fortsat indeholde snobrødsbagning, soppeture i ”mosen” og rundbold, men der skal også være faglig  fordybelse i emner, som man normalt har svært ved at gøre håndgribelige i klasselokalet.
Når gamle elever kommer på besøg på skolen, nævnes Boserup altid med et smil på læben. Dette smil skulle gerne være ligeså bredt i  årene fremover, men erindringen om hedengangne ture skulle gerne fremover bestå af såvel sociale oplevelser som faglige aha-  oplevelser.
 
 
 
Her ses Boserup Lejrskole i Google Maps
 

 

Lejeafgift: 

1.Weekend fr./sø                                                                             kr.3600

2.Ophold minimum 2 overnatninger                                                   kr.3600                          

Bemærk! Forældre til elever på Bavnehøj Skole: Weekendpris kr. 1800

 

Kontakt: [email protected]

 

Her kan du se hvornår Boserup kan lejes